Sylvester Deichgræber
Sylvester Buhl Deichgræber (f. 1998) har tegnet så længe han kan huske, men lysten og modet til at blive professionel kunstmaler blev vækket efter at have deltaget i flere kurser hos Nina Winther i 2020. Han har arbejdet hårdt for at få råd til den uddannelse, han drømte om, og nu er han studerende på The Florence Academy of Art Sweden i Mölndal nær Göteborg.. Der lærer han klassisk tegning og maleri, studerer anatomi og laver écorché skulpturer.
Han er stræbsom og bredt engageret indenfor sit fag med flere interesser relateret til kunst og kunsthåndværk. Han er bl.a. medstifter af firmaet STARK FÆRG, der producerer håndlavet oliemaling af høj kvalitet. Sylvester Deichgræber ser frem til en spændende karriere som udøver og udvikler af den moderne klassisk realistiske kunst.
sbdeichgraeber@hotmail.com
Maletuber fra STARK FÄRG.
“Østersskal og sølvske”, olie på lærred, 2021
“Hvile”, grafit og oliekridt, 2025
“Kvinde med ørering”, grafit og pastel, 2025
“skitse af Jadie”, blyant, kul og pastel, 2025
“Jadie I”, grafit, kul og pastel, 2024